skærtoft mølle

You are currently browsing articles tagged skærtoft mølle.

Ah, det gjorde godt. 100 dages begejstring.

Nu er der ingen af os, der behøver at hive sig selv op ved hårrødderne eller snørebåndene eller på anden måde fake it till we make it. Nu findes der et bevis for at det lige nu - nu og her - går rigtig godt for rigtig mange. Og det er jo gode nyheder. Især til dem, som har været ramt af mismod og dårlig økonomi. Selvforskyldt eller ej.

Det er ikke sikkert der skal så meget til før fremgangen melder sig. Lad dig inspirere af disse 100 meddelelser om fremgang. Det er jeg selv blevet ganske mange gange. Man bliver i rigtig godt humør af at læse om nogen, som får øje på det der kan gå godt fremfor det der kan gå galt.

Mit sidste vidnesbyrd om begejstring på dette site handler om Skærtoft Mølle på Als. Als er hårdt ramt på grund af fyringer på Danfoss, men hvis alle de gode mennesker på Als tog forbi staldkøkkenet på Skærtoft Mølle ville de også blive smittet af den begejstring som melelskerne på gården og mølleriet besidder. For lidt over fem år siden sad Hanne Risgaard på en bænk i London, da den ukendte herre ved siden pludselig spurgte: Hvad skal dit bidrag til verden bestå i?

Og så gik det stærkt. Sammen med manden Jørgen Bonde og datteren Marie-Louise Risgaard blev Skærtoft Mølle, som i generationer har været i familiens eje, til et centrum for økologisk mel. De vinder præmie efter præmie, er efterspurgt af de dygtigste kokke herhjemme, danner internationale relationer, afholder mastersclasses i staldkøkkenet, som er hypermoderne.

De har oplevet fremgang. Og til efteråret stiger efterspørgslen yderligere fordi de nu får deres eget dedikerede område i Coops butikker.

Så de har travlt med produktudviklingen for tiden. Fra 9 produkter nu skal de op på 30 produkter til efteråret. Det når de.

Og hvis nogen er interesseret i at overtage nøglerne til sitet her og køre de næste 100 dage, så skriv endelig, så vi kan blive ved med at få øje på det der kan gå godt.

Tags: , , , ,