fødevarer

Fra 20 ansatte i oktober til 30 ansatte nu fortæller at Himmerlandskød i Farsø ikke er et lukningstruet slagteri. De har set et hul i markedet og er gået målrettet efter det.

For nogle år siden var man enten storskrydende globalist eller bagstræberisk landsbytosse. Bevægelserne er blødt noget op siden og behovet for både at være lokal og global giver virksomhederne muligheder for at ramme en ny type kunde.

Derfor har Himmerlandskød investeret millioner i udstyr så de slipper for at sende kødet til opskæring langt væk hjemmefra. På den måde sparer de både på lønninger samt giver forbrugerne mulighed for at spise lokal mad. Forbrugerne vil nemlig gerne spise lokalt. Den sjove historie i at spise mad fra hele verden og fortælle alle vennerne hvor ihærdig man har været i sit indkøb og dermed krydre måltidet med fortællinger fra hele verden kan nu erstattes af en anden slags historiefortælling.

Og det kan man fordi sporbarhed gør det muligt at følge den enkelte udskæring helt tilbage til landmanden. Indtil nu mest brugt til at opklare hvis der ringer nogen fra myndigheder og siger de har fået ondt i maven. Så kan slagterierne og mejerierne som bruger sporbarhed gå tilbage i deres journaler og se præcis hvad dyrene har fået af mad, vitaminer og eventuel medicin.

Men denne sporbarhed kan jo også bruge offensivt.

Vi har ikke længere råd til de dyre rejser, den ekstravagante luksus og ombygning af bolig.

Men vi vil ikke undvære den lille luksus, og måske er vores interesse for at finde de gratis glæder steget her på det sidste.

Geocaching er en slags GPS-skattejagt. I Danmark er der mere end 9.000 “skatte” og på verdensplan er der over 729.000.

Det er en aktivitet i stærk stigning og fødevareindustrien kunne blive en markant spiller.

Lidt fakta og nogle tendenser:

En million danskere bruger GPS.
Den hule del af oplevelsesøkonomien imploderer.
Interessen for fødevaresikkerhed eksploderer.

Indtil nu har sporbarhed som sagt handlet meget om at finde tilbage til eventuelle fejl. Nu kan sporbarheden bruges til at finde frem til viden, naturoplevelser og fællesskaber.

Helt enkelt kunne producenterne forsyne varedeklarationen med nogle GPS-koordinater. Det er den enkle version. Så kan forbrugerne jo køre forbi og se hvordan maden har det, der hvor den kommer fra.

Så får vi nogle flere folk på landet til gårdbutikker, gåture og bondegårdsferie.

Et lidt større perspektiv er at udvikle nogle forbrugertiltag der oplyser, skattejagter for børn og voksne, gastronomisk turisme med madruter, storytelling (grubeost etc.), historiske ruter etc. Det er den traditionelle envejs-kommunikation.

Man kunne også træde ind i de fællesskaber der findes på Facebook og Geocaching.dk/com og udvikle kommunikationen i fællesskab med brugerne. Hvis man er producent af kvalitetsfødevarer må det være en kærkommen lejlighed til at komme direkte i dialog med forbrugerne og dermed skabe præferencer blandt forbrugerne.

Dem der er mest åbne og inviterer flest forbi må jo også være dem, der har mindst at skjule. Finanskrisens vindere er de generøse og kvalitetsbevidste.